“Jeg synes, at det er helt grotesk, at vi skal diskutere, om dyr er sansende væsner. Når man er uddannet landmand og har haft med dyr at gøre i mange år, så er man ikke i tvivl om, at køer, geder, grise og høns er sansende væsner”, siger Enhedslistens dyrevelfærdsordfører, Søren Egge Rasmussen, til Danmarks Radio.
“Hvordan kan der opstå sådan en akademisk diskussion i København? Det pisser mig virkelig af”, siger han også.
Til gengæld vil jeg hævde, at idéen om at fastslå videnskabelige fakta ved lov er et udpræget venstrefløjsfænomen i disse tider. Der findes noget, der er objektivt sandt – såvel som noget andet, der er objektivt falsk. Hvad der er det ene, og hvad der er det andet, det lader vi de videnskabelige metoder om at afgøre. Og ja – det er en akademisk diskussion, som det bør være, i hvor høj grad dyr med eller uden centralnervesystem kan føle smerte – uanset om de kan sanse noget.
Han (ja, jeg antager Sørens køn) kæmper en brav kamp for, at den nye dyrevelfærdslov ikke bare slår fast, at dyr er “levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe”, som lovforslaget siger. Loven skal ifølge Søren Egge Rasmussen slå fast, at dyr er sansende væsner.
Søren Egge Rasmussen (EL), Zenia Stampe (RV) og Pia Kjærsgaard (DF) har spurgt Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, Mogens Jensen, om han vil fremsætte ændringsforslag til formålsparagraffen, så det anføres, at dyr er sansende væsener.
Ministerens svar indeholder den videnskabelige afvisning, der bør komme fra sådan et ministerie, der beskæftiger sig med natur (og dermed også naturvidenskab): “Når formålsbestemmelsen i lovforslaget alene betegner dyr som levende væsener og ikke som levende og sansende væsener, skal det ses i lyset af, at loven omfatter alle dyr, og at der i dag ikke er videnskabelig dokumentation for, at alle dyr er i stand til at føle og opfatte eller sanse smerte og lidelse”.
Til gengæld indeholder svaret fra Mogens Jensen også en indikator for, hvad det her handler om: “Jeg har dog forståelse for ønsket om at omtale dyr som sansende væsener, herunder dyr, der traditionelt holdes som husdyr eller familiedyr, og jeg vil overveje at stille ændringsforslag til formålsparagraffen, som foreslået”.
Nyttige og sansende dyr
Det handler måske om speciesisme, hvor nogle dyr er lidt finere end andre dyr. Hunden er finere end koen, som er finere end musen, som er finere end fluen. De er alle dyr, men der er nogle dyr, der er “mindre dyr” end andre. Det er ikke som sådan en tænkning, der er rationel, andet end ud fra et nytteperspektiv. Vi kan bruge hunden og koen til noget, mens musen og fluen bare skal aflives.
Det er dog næppe nytteperspektivet, der er afgørende her, for ud fra et nytteperspektiv giver det begrænset mening at beskytte minkens sanser, før vi vender vrangen ud på den og omdanner den til en nyttig pels. Det kan ikke være dét, der er på spil.
Derudover er det en mulighed, at det handler om den ikke-rationelle variant af speciesismen, disneyficering: At produktionsdyr og familiekæledyr på baggrund af tegnefilm fra Disney tillægges et langt større følelsesliv og ånd, end hvad kan retfærdiggøres. Vi har set ‘Gurli Gris’ og ‘F for Får’ (Shaun the Sheep) på Ramasjang, så nu tillægger vi både grise og får egenskaber, så vi får empati for dem. Hvis man omtaler koteletter som “Gurli Gris i skiver”, så kan man hurtigt få problemer.
Filosoffen Martin Buber behandler emnet i efterskriftet til sin bog ‘Ich und Du’. Han arbejder med begreberne Jeg-Du, som er relationen til det nærtstående menneske, og Jeg-Det, som er den tingsliggjorte relation. Ifølge Buber er det ikke en Jeg-Du-relation, der er mellem mennesket og dets kæledyr. Jeg-Du er åndelig relation, og dyr er ikke åndsvæsener – sanser til trods. Til gengæld kan menneske-siden af forholdet mellem ‘menneske og kæledyr’ godt blive opfattet som en Jeg-Du-relation. Dét skal respekteres.
Derfor er det ok at spise kotelletter – men ikke ok at omtale dem som “Gurli Gris i skiver”, som børnene har en relation til. Det har dog intet med hensynet til dyret at gøre. Det har noget med børnene at gøre.
Respekt for naturen – ikke bare den sansende del
Der er ingen tvivl om, at vi skal forvalte naturen med respekt. Det giver god mening, at en dyrevelfærdslov regulerer, hvordan vi behandler dyr i hverdagen – og hvordan vi afliver dem, når vi skal lave pølser af dem. Det handler om respekt for naturen. Til gengæld bør vi ikke reservere denne respekt til den afgrænsede del af naturen, der er “sansende dyr”. Det er det større kompleks, naturen i sin helhed, vi skal forvalte med respekt. Derfor er der ingen grund til at afgrænse en dyrevelfærdslov til “sansende dyr”, når der der en bredere definition, nemlig “levende dyr”, der dækker bedre.
Hvis det vitterligt kun er den sansende del af dyrelivet, den med centralnervesystem og så videre, der skal ydes beskyttelse, så er det et nybrud fra Enhedslistens side.
Det er mere sandsynligt, at de forsøger ved lov at gøre alle dyr til sansende dyr, forstået på den måde, at de kan føle smerte. Det er ikke min foretrukne videnskabelige metode.