Kategorier
Borgerlighed

Er “turf war” årsag til ny pandemi-styrelse?

Analyse af Mathias Schwartz Kirkegaard, cand.scient.pol

Inden for politologien har vi begrebet “turf war”, der beskriver, hvordan afdelinger/myndigheder/instanser nogle gange kæmper om ansvarområder. Hvis ens egen arbejdsplads har/får et givent ansvarsområde, så følger der prestige, bevillinger og årsværk med. I dag er det blevet annonceret, at der bliver etableret en endnu navnløs styrelse under justitsministeriet, der skal koordinere den næste pandemi – den der kommer efter CoVid-19. Kan der her være tale om “turf war”?

På et skadested kan mange aktører være i gang. Lad os eksempelvis se på et uheld, hvor en personbil rammer en gyllevogn, som vælter, fordi landmanden forsøger en undvigemanøvre. Den kommunale indsatsleder er der, det kommunale brandvæsen skal frigøre fastklemte, regionens ambulancer er der (både kommuner og regioner har Social- og Indenrigsministeriet som tilsynsmyndighed), patienten bliver kørt til akutmodtagelsen, Beredskabsstyrelsen skal forhindre, at gyllen ender i vandløbet – og politiet er der for at holde trafikken tilbage. Officielt er politiet også den koordinerende myndighed, men alle de andre aktører kalder politiets afspærringsbånd for “Ekkolinjen”, fordi alle dem med Ekko-sko (det vil sige betjentene) skal holde sig på den anden side. Der er “turf war”.

Hidtil har vi set, hvordan Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen og Kåre Mølbak fra ‘Statens Serum Institut’ (SSI) har flankeret Sundhedsminister Magnus Heunicke og Statsminister Mette Frederiksen. Derudover har Rigspolitichef Thorkild Foghde, særligt i starten af ‘Coronakrisen 2020’ haft en stor rolle ved pressemøderne. Rigspolitiet er under Justitsminister Nick Hækkerups ledelse.

På pressemødet kom der spørgsmål til, hvad der er det nye – hvorfor der er behov for en ny styrelse. Svaret var, at det er fordi, opgaver, eksempelvis indkøb af værnemidler, ikke så meget er af sundhedsmæssig karakter – men nærmere af beredskabsmæssig karakter. Spørgsmålet er så, om det er nødvendigt at oprette en ny styrelse, der skal beskæftige sig med beredskab, når vi allerede har “Beredskabsstyrelsen”? Det ligger lidt i navnet, at det er en styrelse, der beskæftiger sig med beredskab.

Demonstration af frigørelse af fastklemte på Christiansborgs Slotsplads på Den Nationale 1-1-2 Dag. Fotograf: Mathias Schwartz Kirkegaard (c)

Vi opererer ofte med begrebet CBRN, som en er forkortelse der dækker over “Chemical”, det kemiske beredskab i Beredskabsstyrelsen, “Biological”, det biologiske beredskab i Statens Serum Institut, “Radiological”, strålebeskyttelsen i Sundhedsstyrelsen og “Nuclear”, det nukleare beredskab i Beredskabsstyrelsen. Slutteligt er der nogle gange et E på, og det står for “Eksplosiver”, som Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste står for.

Hvis der eksempelvis er terrorangreb relateret til CBRN-E, så har Beredskabsstyrelsen en koordinerende rolle. Under den kolde krig havde Beredskabsstyrelsen, dengang Civilforsvaret, et meget omfattende beredskab desangående, da alle gik ud fra, at en eventuel 3. verdenskrig ville omfatte en hel stribe af de våbentyper relateret til CBRN. Desuden sker også civile ulykker, eksempelvis i Tjernobyl, hvilket stadig er en risiko.

Vi har således allerede en styrelse, hvis opgave er at koordinere beredskabsdelen af den type opgaver. Den er blot blevet stedmoderligt behandlet og pillet fra hinanden gennem besparelser de seneste 30 år. “Hvad skal vi dog bruge et beredskab til, når det hele går så godt?”, tænkte de åbenbart. Det må være fordi, de ikke har forstået, hvad beredskab er. Beredskab handler ikke om, hvad vi forventer – men om at kunne håndtere det, vi ikke havde forventet.

Efter årtusindskiftet blev denne civile myndighed flyttet fra Indenrigsministeriet, der ellers har ansvar for det kommunale beredskab, til Forsvarsministeriet fordi… de også har værnepligtige i uniform? Det var ikke til at blive klog på, og jeg har stadig ikke helt forstået det.

Politiet afspærrer gade i København. Fotograf: Mathias Schwartz Kirkegaard (c)

Måske bliver det holdt væk fra Beredskabsstyrelsen, fordi Regeringen ønsker at holde det fremtidige indkøb af værnemidler væk fra Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse, der så sent som I DAG er ramt af endnu en sag om mulig svindel. Så er det i hvert tilfælde ikke den styrelse, der skal stå for den nye opgave. Så kunne man i stedet flytte Beredskabsstyrelsen tilbage til Social- og Indenrigsministeriet, så vi samler kompetencerne – i stedet for at sprede dem og fragmentere området endnu mere, end det allerede er.

Nu skal justitsministeriet så have en koordinerende funktion ved pandemier med deres nye styrelse. Der er intet som en god krise, der kan flytte lidt rundt på nogle ansvarsområder. Det mere oplagt ville være at genrejse den Beredskabsstyrelse, der i forvejen ikke laver andet end at vedligeholde deres beredskabsmindset og lave contingency planning. Nu er Justitsministeriet nødt til at anskaffe sig folk, der er uddannet til et beredskabsperspektiv, så de ender nok med at pille folk fra de vidensmiljøer, der allerede er i de andre ministerier.