Skrevet af Mathias Schwartz Kirkegaard, medlem af Det Konservative Folkeparti i Greve Kommune

Lokalplanerne for Strandvejen i Greve Kommune er blevet samlet i én. Det er en stor fejl. Den skal splittes op igen eller zoneinddeles efter, hvilket lokalsamfund det vedrører.

“Enhver kunde kan bestille sin bil i en hvilken som helst farve, så længe den bare er sort”, sagde Henry Ford ifølge legenden om kunderne til sin Ford Model T. Det er mere simpelt, når vi ensretter. Det fandt Henry Ford ud af. Til gengæld bliver det nemt et problem, når vi ensretter på tværs af flere lokalsamfund.

I Greve Kommune er der lige blevet vedtaget en ny lokalplan for Strandvejsområdet. Hidtil var Strandvejen opdelt i fire forskellige lokalplaner, der hver især var forskellige problemer med. Den nye lokalplan afløser alle de gamle, og det betyder, at der nu er ens regler at forholde sig til på hele strækningen. Der var bare en årsag til, at der var forskellige lokalplaner: Det er forskellige lokalsamfund.

Lokalplanen punkterer flere lokalsamfund

Hele denne lange strækning er ikke bare det samme og mere af det samme. Det er en streg, der punkterer flere forskellige lokalsamfund – herunder Karlslunde Strand, Mosede Strand, Greve Strand, Hundige Strand. Det kan man også se i Lokalplanen, hvor detailhandelsområderne ligger i fire klumper langs Strandvejen.

Alligevel er lokalsamfundene behandlet som én aflang lokalplan, på tværs af lokalsamfundene, hvor særligt det vi kalder zone A1, stort set alle grunde ud mod selve Strandvejen, har fået ens bestemmelser.

Kritikere har fremdraget huset på hjørnet af Magnoliavej som skræmmeeksempel. Huset er i 2 plan, og nogle borgere har indsamlet underskrifter for at få begrænset den type byggerier til 1½ plan, da de ikke mener, at huset, såvel som andre bygninger, i 2 plan passer ind i kvarteret.

Jeg er lidt delt på spørgsmålet, da jeg tænker, at én af styrkerne ved Greve Kommunes mange selvbyggerkvarterer er, at husene er ekstremt forskelligt. Hvis du har lyst til at bygge et hus inspireret af en schweizisk alpehytte, så bygger du din alpehytte. Hvis du vil bygge en funkisbungalow 50 år for sent, så gør du bare det. Den mentalitet skal vi ikke tabe.

Vi skal beholde den overbærenhed overfor naboens øjenbæ, for på et tidspunkt har du accepteret det – og så er det pludselig et lokalt vartegn for kvarteret – ligesom alpehytten.

På den anden side kan jeg godt se, at i alt deres forskellighed, så kan det godt være tiltrækkende, at husene er halvandet plan, da det typisk ikke vil være dér på førstesalen, du sidder og glaner ud af vinduet – ned på naboens have, terrasse eller måske endda ind gennem naboens vindue. Med huse i halvandet plan er det nemmere at skabe privatliv i sit hjem med en tæt hæk eller et plankeværk. Der er derfor større udfordringer med indkigsgener, når der bliver bygget i 2 plan i stedet for 1½.

Når borgerne insisterer på, og indsamler underskrifter for, at huse skal begrænses til halvandet plan, så umuliggøres byggeri, der på flere andre strækninger af Strandvejen ellers vil passe fint ind. Der er i forvejen huse, på flere strækninger, der er i 2 plan eller 2½ plan. Nogle huse har så store kviste, at de nærmere er 2 plan end halvandet plan.

Det er hér, det bliver tydeligt, at politikeres ønske om ensretning af de hidtidige 4 lokalplaner er problematisk. Når protesterne strømmer ind fra den ene slags kvarterer, så kan man med rette indvende, at det er en besynderlig begrænsning, de ønsker, set i lyset af nogle af de andre kvarterer.

“Det skal ikke være tilladt at bygge i 2 etager (gælder alle bygningstyper) hverken med eller uden erhverv i A1 området”. Således lyder indsigelsen til lokalplanen, som der er samlet i omegnen af 1200 underskrifter for. Det er måske en helt fair indvending i nogle af kvartererne, men huse i halvandet plan vil ikke passe bedre ind alle steder – tværtimod.

Det er netop derfor, at ensretningen i “Lokalplan 12.50” er en fejl i det hele taget.

Jeg flyttede til Greve Kommune for 3 år siden. Jeg er i den periode blevet meget opmærksom på en væsentlig pointe: Greve Kommune har ikke et centrum. Greve Kommune er derimod en hel stribe af lokalsamfund, der hver især har deres eget centrum.

For nogle år siden var der et forsøg på at bygge et decideret bycentrum omkring Greve Station, hvor Rådhuset og et butikscenter allerede ligger. Det forsøg strandede. Nu har der så været en debat om, at Strandvejen skal være en slags udstrakt centrum. Jeg vil hellere gå en helt anden vej: Hvert enkelt kvarter har i forvejen sin egen identitet, sin egen sammenhæng og sit eget liv. Dét skal styrkes.

Vi kan ikke skabe et kunstigt centrum i kommunen, for hvis du bor i Hundige, så vil centrum uanset være et andet sted, end hvis man spørger en Tuneborger. Hvis vi har lyst til at handle i specialbutikker, så køber vi online eller kører til én af de eksisterende butikscentre.

Vi skal have 500 mennesker til borgermøder alle steder

Greve Kommune har en stærk decentral identitet, så da Borgmester Pernille Beckmann til seneste byrådsmøde beklagede sig over, at der uanset coronarestriktioner formentlig vil dukke 500 Tuneborgere op til et borgermøde om det nye plejecenter, da blev det brugt som argument MOD at afholde et borgermøde.

Det burde i stedet være brugt som argument for at lave en hel serie af borgermøder – så alle kan deltage. Og mit opfølgende spørgsmål er: Når det er så glædeligt, at der er SÅ stort et lokalt engagement, hvordan får vi så vækket et tilsvarende lokalt engagement i de andre lokalsamfund? Det ligger og lurer lige under overfladen. Det så vi, da der blev indsamlet underskrifter mod ‘Lokalplan 12.50’.

Jeg vil gerne selv stille op til næste byrådsvalg, hvis mit parti Det Konservative Folkeparti giver mig en plads på listen. Jeg har ‘lokalsamfund’ øverst på min dagsorden.