Skrevet af Mathias Schwartz Kirkegaard, socialkonservativ debattør
Kan I huske, da Annette Vilhelmsen i 2013 endte i et politisk stormvejr, fordi hun uden om alle forvaltningsretlige regler lovede en million kroner til Huset Zornig? Den skandale kørte i efteråret 2013, og den var formentlig medvirkende til, at SF trak sig ud af regeringen i januar 2014 på grund af DONG-sagen.
Det er det samme, som Mette Frederiksen har lovet minkavlerne. Hver og én af de større minkavlere får cirka en million ekstra. De kalder den en tempobonus, men måske er de nødt til at give den helt uden bindinger, for alternativet er en endnu større skandale: Der er nemlig tale om økonomisk pression.
Man mindes det ikoniske meme med Oprah, der skriger ud til publikum og peger: “You get a car, you get a car – everybody in the audience gets a car”, hvorefter alle 276 deltagere i salen fik en ny bil at køre hjem i.
Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet har, efter Regeringen kom til at love en “tempobonus” til minkavlerne, lavet en aftale om, hvordan den så skal se ud. Den træder i kraft, når de engang får den vedtaget, forventeligt 13. december.
Nu beskylder de røde partier den borgerlige opposition for at ville overbetale minkavlerne, men det de lige nu forhandler med oppositionen om, er i Grundloven defineret som “fuldstændig erstatning”. Det burde egentlig være en opgave for en revisor og en dommer at afgøre, mens de røde partiers tempobonus derimod er defineret som “tillæg til den del af erstatningen, som vedrører værdien af skindene og driftstabet”. Minkavlerne får derfor fuld erstatning ifølge Grundloven – samt et tillæg givet af Regeringen i form af en tempobonus.
Dokumentation: Aftalens tekst aftale-om-aflivning-og-midlertidigt-forbud-mod-hold-af-mink (PDF)
Grundloven sikrer dog mindretalsbeskyttelse ved ekspropriation, og hvis muligheden i §73 stk. 2 følges, så kan ekspropriationen først gennemføres efter næste Folketingsvalg. Den ulovlige ordre/instruks kan derfor være ulovlig længe endnu. Potentielt kan der gå to og et halvt år, hvis oppositionen nedlægger veto mod ekspropriationen. Det er i så fald mere sandsynligt, at dette vil tvinge Mette Frederiksen til at udskrive valg før end planlagt.
OPDATERING: Mindretallet udnyttede ikke den mulighed.
Pression med tilbagevirkende kraft
Lad os se på detaljerne i de røde partiers aftale: Partierne er blevet enige om, at ud over at minkavlerne skal have fuld erstatning for værdien af deres mink og deres driftstab, som følge af ekspropriation i henhold til Grundloven, så skal minkavlerne have en tempobonus på 30 kroner per skind, hvis de har aflivet deres dyr inden 19. november 2020.
Derudover får minkavlerne i udvalgte kommuner 10 kroner ekstra, hvis de har aflivet deres dyr inden 12. november 2020. Regeringen forventer, at der samlet set vil blive udbetalt 420 mio. kr. i tempobonus.
Dokumentation: Økonomitabel udgifter-forbundet-med-lov-om-aflivning-og-midlertidigt-forbud-mod-hold-af-mink (PDF)
Spørgsmålet er så, hvordan minkavlerne kan leve op til de tidskriterier, hvis det først er den 13. december (potentielt først efter et valg), de kan vedtage loven om, at minkene skal slagtes? Hvis regeringen holder fast i de tidsgrænser, så behandler de minkavlere økonomisk dårligere, hvis de ikke efterkom den ulovlige ordre om at slå deres mink ihjel, men valgte at vente til, Mette Frederiksen havde ret til helt lovligt at forlange det. Der er i skrivende stund ingen lov, der påbyder dem at aflive deres mink, så den tempobonus er dermed lovgivning med tilbagevirkende kraft, når den bliver vedtaget.
Regeringen bruger dermed økonomisk pression for at få minkavlerne til at gøre noget, de ellers ikke ville have gjort – og som regeringen ikke har lovhjemmel til at presse dem til.
Derfor kan regeringen meget vel blive tvunget til at betale den bonus til samtlige minkavlere – uanset hvornår de begyndte at slagte deres mink. “Det er en million til dig”, kom Annette Vilhelmsen for skade at sige i 2013. I november 2020 forærede Mette Frederiksen anslået 420 millioner af skatteborgernes penge i overbetaling til minkavlerne: “Det er en milllion til dig!”, kunne overskriften have været for den aftale.
Overbetaling? Det står regeringen for!
Da det er et beløb, der kommer oven i den grundlovssikrede ret til fuld erstatning, efter Grundlovens §73, så vil denne tempobonus i sagens natur være en overbetaling. Det er på sin plads, at de får den, og det er ikke minkavlerne, der skal bebrejdes noget.
Nogle vil så tænke: “Nå, men hvis der ikke er lovhjemmel, så må vi lade være med at betale den bonus til nogen som helst af dem”, men det vil være en endnu større fejl: Selvom der ikke er lovhjemmel, kan der stadig sagtens være retsvirkning. Når ministeren beordrer det, sender politi, hær og Fødevarestyrelsen ud for at presse det igennem, og minkavlerne handler efter, at der er en tempobonus – som kompensation for slagtningen af deres virksomhed, så kan regeringen ikke bare trække i land. Den sag vil jeg gerne høre dem forsvare i Højesteret.
Hvis regeringen skal holde, hvad den lover de virksomheder, den ulovligt lukker ned, og ingen virksomhedsejer skal behandles ringere, fordi hun/han holder på sin Grundlovssikrede ret, så skal regeringen udbetale den bonus til hver og én. Hvis der skal være retfærdighed til.
“Det er en million til dig”, vedtog regeringen uden lovhjemmel – og skatteyderne betaler for den ulovlige økonomiske pression.
Tort? – erstatning for ulovlig økonomisk pression
Egentlig burde de stoppe med at kalde det en bonus. Partierne burde gå sammen om at hastebehandle en betaling af tort svarende til beløbet. Der skal så være en bestemmelse om, at hvis minkavleren i fremtiden bliver tilkendt tort, når de ulovlige ekspropriationer skal for retten, så skal det modregnes det beløb, de allerede har fået udbetalt for den ulovlige økonomiske pression.
Det vil være det ordentlige at gøre, men det kommer nok ikke til at ske, for det vil være et gevaldigt politisk nederlag for regeringen, hvis retfærdigheden sker fyldest. Det er nemlig ikke regeringens politik.