Kategorier
Borgerlighed

Greve Kommune: Demokratisk ejerskab for valget

Af Mathias Schwartz Kirkegaard (cand.scient.pol. og meritlærerstuderende), byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti, Greve Kommune

Det er en helt grundlæggende borgerlig dyd, ja, det ligger faktisk i navnet, at vi skal værne om de borgerlige rettigheder. Én af de første og fremmeste handler om deltagelsen i det demokratiske valg. Der er også andre – for eksempel ejendomsretten og ytringsfriheden, men her handler det om den demokratiske deltagelse.

Deltagelse eller fremmedgørelse? Det er et spørgsmål, der kommer igen og igen. Jeg har andetsteds skrevet en del om emnet, på Personledelse.dk. Det handler om relationer, anerkendelse af værdighed – og plads til engagement. Er det muligt at engagere sig i lokalsamfundet, for alvor påvirke beslutninger, så følger ejerskabet også med. Derfor hænger alt dette sammen med en større dagsorden om borgerinddragelse.

Forslag om lukning af valgsteder

Her I Greve Kommune tager politikerne nu stilling til et forslag om, at antallet af valgsteder i kommunen skal reduceres, således at 5 af de 7 bliver nedlagt – og et nyt oprettet, så der kun er 3 valgsteder tilbage i kommunen. Det har ført til stor debat. Mest markant vil det betyder, at hele Hundige med cirka 9.000 vælgere ikke har noget valgsted, men i stedet skal bevæge sig ned til Greve Idrætscenter (GIC).

Forvaltningen skriver selv i indstillingen, at “Administrationen har undersøgt, at det er muligt indenfor 30-40 minutter at køre med bus til Greve Idrætscenter fra de områder af kommunen, hvor vælgere til Greve Idrætscenter ville få den længste transporttid”. Det er måske småting, hvis man bor et sted, hvor det altid har været sådan, men ændringen fra 3 valgsteder i hele Hundige til nul valgsteder i Hundige vil alt andet lige føre til færre vælgere til valget.

I indstillingen anføres der begrundelser som at der ønskes en “smidigere valghandling”, der mangler plads til stemmeoptælling, trafikale udfordringer og problemer med opvarmning i det ene valgsted. Desuden ønskes det at minimere logistikken. Større er bedre, er tankegangen.

Sidst men ikke mindst skriver de i indstillingen: “Ved Folketingsvalget og Europarlamentsvalget i 2019 var det en stor udfordring at rekruttere personale nok til valgstederne. Både hvad angår de politisk udpegede og det administrativt personale som er tilstede under valghandlingen og stemmetællerne som møder ind efter valgets afslutning.”

Mere demokratisk ejerskab

Når vi er i en situation, hvor partierne har svært ved at rekruttere valgtilforordnede, så er det et symptom på større problemer: At medlemstallene i partierne ikke er høje nok og der ikke er gjort nok for at engagere andre frivillige. At valgstedet ikke er “vores lokale valgsted”, men derimod er placeret i en anden bydel, det hjælper formentlig ikke.

Allerede nu kunne kommunen måske begynde at rekruttere frivillige til valghandlingen. Egentlig kunne denne debat være et godt startskud, så det ikke er helt spildt arbejde: “Meld jer som frivillige til valget – i jeres lokalsamfund”.

Hvad det her angår, er jeg stadig ny her i kommunen som tilflytter, så jeg ved ikke, hvor meget der bliver gjort for at rekruttere tilforordnede – ud over de valgstyrere fra partierne. Det ville dog være oplagt at sætte den dagsorden – i stedet for at sætte en dagsorden om at reducere antal valgsteder. Der er stadig lang tid til valget.

Spejdere og sportsforeninger

Tilforordnede skal være 18 år, men måske er der opgaver “omkring valget”, som unge lokale spejdere for eksempel kan deltage i. Anvisning af parkering samt information om ind- og udgange. Find på noget, der kan gøre det lidt nemmere for alle andre – og som får engageret de unge i valghandlingen. Det kan så udløse en bonus til foreningen, så der er tilskud til næste lejrtur. Jeg er ret sikre på, at mange spejdere gerne møder op – selv uden bonus. Sådan er spejdere nemlig.

I nogle kommuner indsamler spejdere også valgplakaterne i dagene lige efter valget, mod et beløb fra partierne, så der bliver ryddet hurtigt op. Det er også en måde at engagere unge i valget.

Vi skal kort sagt have flere engageret nedefra og op – men det kræver, at rammerne for valget bliver indrettet derefter – oppefra og ned. Der skal være tydelige “håndtag”, som de lokale engagerede kan hive i. Der skal være den boks, som det er muligt at tænke ud af. At reducere antallet af valgsteder ud fra en kommunal logistik-tankegang gør det modsatte: Det fremmedgør.

Hvis vi engagerer de unge, så får vi fødekæden til rekruttering af tilforordnede til mange valg fremover – og måske endda flere medlemmer til de lokale partier og lister. Deltagelse frem for fremmedgørelse.