Skrevet af Mathias Schwartz Kirkegaard
“Vi skal ikke blande musik og politik”, hører vi flere sige – som et ekko af mantraet fra fodboldverden, hvor politiske holdningstilkendegivelser forsøges sorteret fra. Det vil dog fryde mig, hvis vi får rigtig mange fordømmelser af den russiske aggression i lørdagens finale i Eurovision.
Det skyldes to forskellige pointer: 1) Krig er slet ikke politik. 2) Eurovision er mere end musik. Derfor skal Ukraine have 12 point, og derfor er Rusland slet ikke med. Det er dog civil ulydighed, der skal vise opbakningen til Ukraine – ikke EBU.
Krig er ikke politik
Militærteoretikeren Carl von Clausewitz sagde, at “krig er fortsættelsen af politik – blot med andre midler”. Senere blev dette kendte citat parafraseret af sociologen Michel Foucault, der sagde, at “politik er fortsættelsen af krigen – blot med andre midler”.
I et generelt perspektiv er perspektivet det væsentlige: Er mennesket i naturtilstand i krig med hinanden eller i samtale med hinanden? Vi er nok begge dele.
I et Eurovision-perspektiv er den væsentlige pointe: I ingen af de to citater er krig det samme som politik. Krig er simpelthen radikalt anderledes end politik. Krig er fravær af politik.
Når nogle så løfter den hævede pegefinger og pointerer, at man ikke skal blande musik og politik, så må det korte svar være: Krig er ikke politik.
Eurovision er mere end musik
I “gamle dage” udpegede orkesterlederen i klassiske symfoniorkestre sine nye musikere. Det gik op for nogen, at man ikke fik de bedste musikere på den måde, så derfor gik mange orkestre over til “blinde prøver”, hvor kandidaten spillede bag et forhæng, sådan at dommerne ikke kunne se personens udseende og køn. Der er langsom udskiftning af musikere i den verden, men fra 1970 til 1993 steg andelen af kvindelige musikere fra 6 % til 21 % i de fem vigtigste klassiske orkestre.
Eurovision handler ikke bare om musik. Eurovision foregår ikke bag et forhæng. Tværtimod. Det er sceneshow, effekter, dans, udklædning, publikums udklædning, nationalflag, sprogdebat, folkedragter og pailletter… og i øvrigt er instrumenterne playback. Der er en mangfoldighed uden lige i Eurovision.
Eurovision handler om nationernes fællesskab. Eurovision handler om kultur og identitet. Og så lidt om musik. Når der udbryder krig i Europa, så river det nationernes fællesskab i stykker. Rusland har et erklæret mål om at udrydde den ukrainske identitet og det ukrainske sprog. Rusland har angrebet vigtige elementer af, hvad Eurovision handler om.
Eurovision er ikke bare musik. Eurovision er også fællesskab mellem nationer og kulturel mangfoldighed. Derfor er der et modsætningsforhold mellem Eurovision og Ruslands krig.
Ordet “Eurovision” er sammensat af “Europa” og “Vision”. “Vision” kan både betyde ‘at se’, ligesom i television (at se noget langt fra), og på den måde handler Eurovision om ‘at se Europa’. En “vision” kan også være et ønskværdigt fremtidigt billede af, hvad Europa skal være. Uanset går Ruslands agenda fuldstændig på tværs af, hvad Eurovision er.
Civil ulydighed – og officiel neutralitet
Eurovision bliver organiseret af “The European Broadcasting Union (EBU)”, som er den europæiske alliance mellem public service medier. Hvis de bare åbner helt op for alle slags ytringer, så er det en ånd, man ikke kan få ned i flasken igen. Derfor giver det fin mening, at der “officielt” ikke er plads til det helt store slinger i valsen (for at blive i de musikalske termer).
Til gengæld giver det ikke så god mening, at alle bare retter ind. Jeg vil fryde mig, hver gang en kunstner på scenen udtrykker sin støtte til Ukraine. Jeg vil fryde mig, når det er umuligt at filme publikum, uden der også lige er et ukrainsk flag. Den civile ulydighed vil være helt på sin plads. Rusland er i forvejen udelukket fra årets Eurovision, så det er ikke fordi, nogen er i tvivl om, at Rusland er på afveje.
Som kulturel, folkelig, europæisk begivenhed, så bør Eurovision være et klart signal til russerne om, at Ukraine ikke står alene. Der skal ‘vinkes med en kæmpe stor vognstang’, som den danske talemåde går (bagefter kan vognstangen bruges til at koble en ukrainsk traktor med en russisk kampvogn).
Ukraine må gerne vinde i år – uanset om nummer to bidrog med et bedre bidrag. Ukraines bidrag er, at Ukraine stadig eksisterer – og forsvarer sine borgere, sin stat og sin kultur. Det fortjener 12 point, og det er ikke på grund af musikken, men på grund af alt det andet, som Eurovision også handler om: Kultur, identitet og nationernes fællesskab i Europa.
